Nyt hundefoder? Sådan skifter du foder uden at give maven problemer

Skrevet af Bitten | 31. august 2026 | Vidensdatabase

Der kan være mange årsager til ønsket om at skifte hundefoder, men frygten for dårlig mave kan dog holde nogle hundeejere tilbage.

Men med lidt planlægning kan det sagtens lade sig gøre at skifte foder – uden at slå maven i stykker. Det kræver bare en langsom overgang, så sørg for at købe det nye foder, inden du løber tør for det gamle.

Et brat foderskifte kan nemlig give udfordringer med løs mave, luft i maven osv., og det er selvfølgelig ikke rart for hunden. Dette skyldes, at sammensætningen i hundefoder er forskellig, og tarmfloraen har brug for tid til at omstille sig til nye ingredienser.

Hvor lang tid skal et foderskift tage?

Som udgangspunkt ville jeg anbefale 7-10 dage. Hunde med en følsom fordøjelse kan have brug for længere tid. En konkret plan kunne se således ud:

Sådan gør du:

Dag Gammelt foder Nyt foder
1-3 75 % 25 %
4-6 50 % 50 %
7-10 25 % 75 %
11+ 0 % 100 %

Det er vigtigt at være opmærksom på, at procenterne er af den samlede fodermængde, og at man ikke nødvendigvis skal give samme antal gram af det gamle og nye foder, fordi foder kan have forskellig energitæthed. Husk derfor at tjekke den anbefalede fodermængde på det nye foder.

Nogle hunde er selvfølgelig mere følsomme end andre og har brug for en længere overgang, mens andre klarer et hurtigere skift. Vi har også mange mærker med forskellige varianter, hvor du oftest kan skifte helt problemfrit mellem de forskellige varianter. Er du i tvivl om, hvorvidt der er brug for en overgangsperiode, så spørg os gerne.

Får din hund alligevel dårlig mave under foderskiftet, selvom du har lavet foderskiftet langsomt? Så skru tempoet ned, og hjælp eventuelt foderskiftet på vej med en god probiotika som Zoolac eller Anibio Darm-Probiotic.

Har du brug for hjælp eller sparring, så kig forbi butikken eller send en mail på info@rolfsmindefoder.dk.

Hundefoderskift

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi lover vi ikke spammer dig!
Vi sender kun nyhedsbreve ud når vi har vigtige nyheder, gode tilbud eller faglige input.

Vælg et Afhentningssted

Din kurv 0

Din kurv er tom

Se produkter