Man finder næppe et andet frø, med så positiv effekt for heste. Listen over fordele ved at tildele Chiafrø er lang – se bare her:
Chiafrø har et højtindhold af kostfibre, hele 5 gram i hver spiseskefuld. Det er mere end i både hørfrø og solsikkefrø, som man også ser anvendt i foderproduktionen. Kostfibrene styrker fordøjelsen og giver mæthed.
Samtidig er det en værdifuld måde at sikre diversitet i de fibre, som hesten tilføres, og et lille dagligt tilskud er med til at forbedre tarmfloraen. Ikke kun pga. øget fiberdiversitet, men i høj grad også på grund af den geleagtige masse chia bliver til ved kontakt med væske. Denne gele danner nemlig en beskyttende hinde i mave og tarm, der er med til at beskytte hestens slimhinder.
Chiafrø er den bedste vegetabilske kilde til essentielle fedtsyrer. Indholdet af omega 3 fedtsyrer er højt, og da skallen er letnedbrydelig for hesten, er Chiafrø den foretrukne kilde til nem tilførsel af essentielle fedtsyrer til heste. I modsætning til eksempelvis Hørfrø, så skal Chiafrø ikke varmebehandles for at kunne udnyttes af hesten, og alle næringsstoffer er derfor intakte i frøet.
Chiafrø har et højt indhold af protein, og har en rigtig god amminosyresammensætning, så hvis foderplanen indeholder Chiafrø, giver man altså et værdifuldt boost af amminosyrer, der er med til at sikre sund muskelvækst og funktion. Dette er både vigtigt hos heste i træning, men også hos følhopper i sidste del af drægtigheden, lakterende hopper samt hos føl og plage.
Chiafrø har et meget højt indhold af naturlige antioxidanter, som er en vigtig del af beskyttelsen af kroppens celler. Dette er især vigtigt hos heste i træning, og sikrer at hesten har optimale forhold for restitution samt beskyttelse af sener, bindevæv og muskulatur. De naturlige antioxidanter, er også med til at understøtte et stærkt immunforsvar hvilket er vigtigt hos heste i træning, men også hos følhopper, føl og plage. Chiafrø er smagsneutrale, og er derfor meget nemme at få hesten til at spise sammen med dens almindelige foder.
Chiafrø kan udfodres til alle typer af heste, og kan gives som et fast tilskud året rundt. Især heste i træning, føl og plage samt avlsdyr vil have stor gavn af et dagligt tilskud med Chiafrø.
Vi anbefaler 10 gram pr. 100 kg hest dagligt, gerne året rundt, men Chiafrø kan sagtens anvendes som en kur ved opstart eller ændring af træning, i sidste del af hoppens drægtighed, til hingste i bedækningssæsonen eller som tilskud i vinterhalvåret. Til heste med sarte maver, anbefaler vi at Chiafrøene udfodres opblødt i de første 2 uger.
Tilvænning til Chiafrø bør ske gradvist over 1-2 uger, hvor man langsomt øger mængden op til 10 gram pr 100 kg hest.